Sollys - hvad er det egentligt?

Solen giver os lys - det kender vi alle til. Og lys betyder liv og energi.
Men, udover lys giver det elektromagnetiske bølgeområde også energi,
som vi ikke kan se med det blotte øje. Det giver infrarød og UV bestråling.
Den infrarøde bestråling (IR), som vi opfatter som varme, har længere
bølgelængde end lyset. Og den ultraviolette bestråling (-eller UV lyset) har
kortere bølgelængde end lyset. UV lyset deles op i tre grupper:

UVA - UVB - UVC

UVA bestrålingen har den længste bølgelængde og UVC den korteste.
UVC strålerne filtreres bort af jordens ozonlag og det sker også for en vis
mængde UV-B stråler.

I fortsættelse af dette informationsblad vil vi tale mere om UV-lys og ikke
om UV-stråler, som egentlig er den korrekte betegnelse.

Solarium - Sådan fungerer det

Solarier giver i dag et lys, som i stor udstrækning minder om sollyset.
I moderne solarier benytter man sig af to forskellige lyskilder: solrør og
højtrykslamper (som oftest ansigtsfelter).
Solarierøret er ofte længere end din kropslængde, men for at få et kraftigere
lys, specielt i ansigtet - anvender man nogle kortere solarierør imellem de lange.

Den strøm, der passerer gennem solarierøret giver et meget kortvarigt og
usynligt UVC lys i solarierørets gasblanding. UVC lyset stoppes imidlertid af
solarierørets glas. Indeni solarierøret findes der et pulver, som omdanner UVC
lyset til synligt lys og UV-lys. Den største del af energien findes i det område,
som giver UVA lys. Blot en lille del, ca. 0,7 - 1%, er UVB lys.
Det drejer sig om at påvirke balancen imellem UVA og UVB ved at vælge
forskellige lyspulverblandinger.

Højtrykslamperne fungerer nogenlunde på samme måde. De er væsentligt
mindre i størrelse end solarierøret, men har større effekt, som oftest 400 Watt. Højtrykslamperne har intet lyspulver og de er konstrueret med et
glasmateriale, som også slipper de korte, skadelige bølgelængder igennem.
Derfor skal højtrykslamperne altid anvendes sammen med det
beskyttelsesfilter, som findes i solariet.

Der findes mange forskellige typer/mærker af solarierør og højtrykslamper.
Dan-Sun Europe A/S fører stort set alle typer.

I et diagram over et solarierør og/eller en højtrykslampe vil man kunne se,
hvilke spektrale egenskaber f.eks. et solarierør har og hvilke egenskaber
sollyset har, når det rammer jordens overflade. Et sådant diagram har to
akser - en vandret og en lodret. På den vandrette akse angives lysets
bølgelængde, der måles i nanometer (nm). Og lysstyrken, der måles i
watt pr. nanometer (W/nm), angives på den lodrette akse. På kurverne
vil man kunne se, at solariet giver mindre effekt end solen på UVB
området og højere på UVA området.

Solbadning - Hvordan reagerer huden

Når huden får ultraviolet lys fra solen eller et solarium, sker der to ting:

UVA lyset gør at man bliver brun med det samme.
En lille mængde UVB gør, at der bliver opbygget nye pigmentkorn i huden,
der langsomt bevæger sig op mod hudens yderste lag.

Moderne solarier har stærkere UVA lys og svagere UVB lys end solen.
Når du solbader i et solarium, kan man næsten se, at huden bliver gråbrun
med det samme. Det er UV-lyset, som giver denne direkte pigmentering,
der ikke holder farven så længe.

Den pigmentering eller solbrunhed, som holder længe, får man gennem
doser af UVB lys (-eller højere doser af UVA lys), der stimulerer de celler
(melanocyter), som opbygger nye pigmentkorn (melanin). Pigmentkornene,
der ligger længere nede i hudlagene, er fra begyndelsen lyse.
Når pigmentkornene langsomt bevæger sig op til yderhuden bliver de
mørkere og får en rødbrun farve. Det tager ca. 3-5 dage for pigmentkornene
at bevæge sig opad.

Det er UVA lyset og syren i blodet som gør, at pigmentkornene bliver
mørkere. På deres vej mod yderhuden flader pigmentcellerne ud og får
en beskyttende funktion.

Samtidigt sørger UVB lyset for, at det øvre hudlag bliver noget tykkere.
Man bliver solbrun og huden opbygger sin egen beskyttelse mod UV-lys.
Er man solbrændt, burde man holde nogle ugers pause fra solbadning,
da huden langsomt bliver lysere og lysere.

Kortfattet: UVB lyset sætter pigmentproduktionen igang og UVA lyset
farver pigmentet mørkt. Eftersom UVA og UVB lyset samarbejder, får
huden et naturligt beskyttelseslag mod UV-lyset. Pigmenteringen og
fortykkelsen af huden er naturens måde at beskytte de underliggende væv på.
UVB lyset stimulerer derudover produktionen af “solhormonet” Vitamin D3,
der omdannes til kalcium der samtidigt styrker knoglerne. Andre positive
virkninger er bedre blodcirkulation, et højere immunforsvar og forbedret
iltoptagningsevne.

Solbad altid fornuftigt - et par Gode råd

Solbad aldrig så længe, at du får soleksem, hudirritation eller at din huden
bliver rød. Det lyder måske som en selvfølge, men det er let at glemme.
Er skaden imidlertid sket og er du blevet solskoldet, skal du efterfølgende
beskytte huden og undgå sollys, til huden er kommet sig.

Hvis en voldsom hudreaktion med evt. blærer skulle opstå efter solbadningen,
bør lægen kontaktes.

Du skal aldrig forsøge at fastholde en dyb solbrun farve året rundt ved at solbade
i et solarium. Det er vigtigt, at man ikke overskrider den anbefalede maksimale eksponeringstid for ultraviolet lys.

Følg altid brugsanvisningerne når du skal solbade. Følg en hudtypetabel på dansk
ophængt i solcentret.

Tænk på, at solarierør typisk er stærkere de første 1-200 timer og “tager mere fat”.

Brug altid beskyttelsesbriller, når du solbader i et solarium. Bruger du kontaktlinser,
bør de fjernes inden solbadning.

Rengør ansigtet. Solbad ikke med kosmetik. Fjern også alle smykker.
Man skal ikke bruge solbeskyttelsesmidler i et solarium.

Kontroller altid at solariet er typegodkendt og er godkendt efter dansk lov.
(EU mærkning/evt. Demko) Nogle former for medicin
(visse akne- og nervemidler, nogle typer hjertemedicin og visse antibiotika)
kan give lysfølsomhed eller pigmentforandring. Vær derfor opmærksom på
informationen på den aktuelle medicin.
Kontakt evt. lægen for yderligere oplysninger.

Såfremt brug af solarium fremprovokerer en allergisk hudreaktion, bør du
ikke tage sol.

Har du en hudlidelse, bør lægen kontaktes, hvorvidt det kan anbefales at
tage sol. Lider du af akne eller psoriasis, vil solbadning sandsynligvis have
en gavnlig effekt.

Solbad forsigtigt i begyndelsen. Senere kan solbadningstiden gradvis forøges.
For at finde ud af, hvor meget sol man kan tåle, bør man vente 48 timer
imellem første og anden solbadning. Man skal aldrig solbade mere end én gang
om dagen. For at bibeholde en flot solbrun farve er det rigeligt at solbade
1-2 gange om ugen.

Man bør tilpasse sine solbadningstider - både i den naturlige sol og i et solarium
- så det ikke overstiger 50 MED* p.a. Det vil sige 50 tilfælde af solbadninger,
uden at man brænder sig (div. helseorganisationers anbefalinger kan variere
fra land til land).

*MED er en forkortning af Mindste Erytem Dosering. En MED = den soltid, der
giver en mindre synlig rødme af huden 8-24 timer efter solbadning.

Husk, har man svært ved at blive brun på stranden, har man også svært ved
at blive brun i et solarium.

Solbad hjemme inden udlandsrejsen

Om vinteren har man ofte en dårlig grundbeskyttelse i huden mod sollys.
Derfor er der ganske stor risiko for, at man brænder sig, når man tager på
solferie i udlandet. Man kan forbedre hudens egen beskyttelsesevne ved at
solbade i et solarium inden udlandsrejsen. Men, beskyttelsen bliver ikke lige
så god som i den naturlige sols påvirkning, eftersom solariets lys først og
fremmest påvirker pigmenteringen og ikke så meget fortykkelsen af huden.
Vær derfor forsigtig i begyndelsen af ferien.

Solens positive effekt

Mange forskere verden over anser solens positive effekter for værende vigtigere
end de negative. De fleste er enige om, at et moderat antal solbadninger giver
positive synergieffekter i menneskekroppen, frem for alt fordi der opbygges
vitamin D3, som forebygger mange svære sygdomme.
Flere forskere mener, at solbadning forebygger prostata, bryst -og tarmcancer
samt knogleskørhed. Desuden giver en let solbrun kulør en herlig følelse af
velbefindende samtidigt med, at man føler sig frisk og godt til mode, når man
er solbrun.

Risiko ved at solbade ude og inde

Som omtalt tidligere, skal man være forsigtig og ikke overdrive solbadning.
Det antal forbrændinger, som man får og den hudtype man har, er afgørende
for, om man senere i livet vil få hudforandringer. Dette faktum har været
velkendt længe. Hvis man følger allerede omtalte råd og solbader med måde,
minimerer man risici.

dansun ønsker god fornøjelse med solbadningen.

Referenceliste

Dan-Sun Europe ApS er medlem af den internationale organisation European Sunlight Assosiation (ESA) med hovedsæde i Holland via Dansk Solarie Forening (DSF), der har hovedsæde i København.

Kilde: bl.a. Svensk Solarieforening.