Solarier giver i dag et lys, som i stor udstrækning minder om sollyset. I moderne solarier benytter man sig af to forskellige lyskilder: solrør og højtrykslamper (som oftest ansigtsfelter). Solarierøret er ofte længere end din kropslængde, men for at få et kraftigere lys, specielt i ansigtet - anvender man nogle kortere solarierør imellem de lange.
Den strøm, der passerer gennem solarierøret giver et meget kortvarigt og usynligt UVC lys i solarierørets gasblanding. UVC lyset stoppes imidlertid af solarierørets glas. Indeni solarierøret findes der et pulver, som omdanner UVC lyset til synligt lys og UV-lys. Den største del af energien findes i det område, som giver UVA lys. Blot en lille del, ca. 0,7 - 1%, er UVB lys. Det drejer sig om at påvirke balancen imellem UVA og UVB ved at vælge forskellige lyspulverblandinger. Højtrykslamperne fungerer nogenlunde på samme måde. De er væsentligt mindre i størrelse end solarierøret, men har større effekt, som oftest 400 Watt.
Højtrykslamperne har intet lyspulver og de er konstrueret med et glasmateriale, som også slipper de korte, skadelige bølgelængder igennem. Derfor skal højtrykslamperne altid anvendes sammen med det beskyttelsesfilter, som findes i solariet.
I et diagram over et solarierør og/eller en højtrykslampe vil man kunne se, hvilke spektrale egenskaber f.eks. et solarierør har og hvilke egenskaber sollyset har, når det rammer jordens overflade. Et sådant diagram har to akser - en vandret og en lodret. På den vandrette akse angives lysets bølgelængde, der måles i nanometer (nm). Og lysstyrken, der måles i watt pr. nanometer (W/nm), angives på den lodrette akse. På kurverne vil man kunne se, at solariet giver mindre effekt end solen på UVB området og højere på UVA området.