Får du det optimale ud af din solbadning?

Australian Gold og Caribbean Gold solcremer er specielt udviklet til at give dig det bedste udbytte af din solbadning og give din hud et sundt udseende.

Ved hjælp af et højt indhold af vitaminer, antioxidanter og planteekstrakter giver Australian Gold og Caribbean Gold cremerne dig de bedste ingredienser, som muliggør en længerevarende og mørkere kulør.

Australian Gold cremerne giver din hud næring, fugt og beskytter mod ældningstegn med vitaminerne A, E, F og det kraftige antioxidant CoQ10.

Caribbean Gold cremerne har udviklet en ungdomsserie - Cheers - der har de samme gode egenskaber som Australian Gold, men med et frækt og friskt design og en lækker duft.

Plej din hud optimalt og bliv solbrun i en fart. Vores solcentre fører blandt andet Australian Gold, Caribbean Gold, Cheers og Sheabutter.

10 gode grunde til at bruge solcreme

• For at beskytte huden under solbadning
• For at bevare hudens fugtighed
• For at beskytte huden mod ældningstegn
• For at få en pænere og mere naturlig brun farve
• For at den brune farve skal holde længere
• For at kunne tage imod solen fra første minut
• For at modvirke rynker
• For at blive hurtigere brun
• For at tilføre huden vitaminer
• For at holde huden sund

Solbad aldrig så længe, at du får soleksem, hudirritation eller at din huden bliver rød. Det lyder måske som en selvfølge, men det er let at glemme. Er skaden imidlertid sket og er du blevet solskoldet, skal du efterfølgende beskytte huden og undgå sollys, til huden er kommet sig.

Hvis en voldsom hudreaktion med evt. blærer skulle opstå efter solbadningen, bør lægen kontaktes.

Du skal aldrig forsøge at fastholde en dyb solbrun farve året rundt ved at solbade i et solarium. Det er vigtigt, at man ikke overskrider den anbefalede maksimale eksponeringstid for ultraviolet lys.

Tænk på, at solarierør typisk er stærkere de første 1-200 timer og "tager mere fat".

Rengør ansigtet. Solbad ikke med kosmetik. Fjern også alle smykker. Man skal ikke bruge solbeskyttelsesmidler i et solarium.

Kontroller altid at solariet er typegodkendt og er godkendt efter dansk lov. (EU mærkning/evt. Demko) Nogle former for medicin (visse akne- og nervemidler, nogle typer hjertemedicin og visse antibiotika) kan give lysfølsomhed eller pigmentforandring. Vær derfor opmærksom på informationen på den aktuelle medicin. Kontakt evt. lægen for yderligere oplysninger.

Følg altid brugsanvisningerne når du skal solbade. Følg en hudtypetabel på dansk ophængt i solcentret.

Brug altid beskyttelsesbriller, når du solbader i et solarium. Bruger du kontaktlinser, bør de fjernes inden solbadning.

Såfremt brug af solarium fremprovokerer en allergisk hudreaktion, bør du ikke tage sol.

Har du en hudlidelse, bør lægen kontaktes, hvorvidt det kan anbefales at tage sol. Lider du af akne eller psoriasis, vil solbadning sandsynligvis have en gavnlig effekt.

Solbad forsigtigt i begyndelsen. Senere kan solbadningstiden gradvis forøges. For at finde ud af, hvor meget sol man kan tåle, bør man vente 48 timer imellem første og anden solbadning. Man skal aldrig solbade mere end én gang om dagen. For at bibeholde en flot solbrun farve er det rigeligt at solbade 1-2 gange om ugen.

Man bør tilpasse sine solbadningstider - både i den naturlige sol og i et solarium - så det ikke overstiger 50 MED* p.a. Det vil sige 50 tilfælde af solbadninger, uden at man brænder sig (div. helseorganisationers anbefalinger kan variere fra land til land).

*MED er en forkortning af Mindste Erytem Dosering. En MED = den soltid, der giver en mindre synlig rødme af huden 8-24 timer efter solbadning.

Husk, har man svært ved at blive brun på stranden, har man også svært ved at blive brun i et solarium.

Solarier giver i dag et lys, som i stor udstrækning minder om sollyset. I moderne solarier benytter man sig af to forskellige lyskilder: solrør og højtrykslamper (som oftest ansigtsfelter). Solarierøret er ofte længere end din kropslængde, men for at få et kraftigere lys, specielt i ansigtet - anvender man nogle kortere solarierør imellem de lange.

Den strøm, der passerer gennem solarierøret giver et meget kortvarigt og usynligt UVC lys i solarierørets gasblanding. UVC lyset stoppes imidlertid af solarierørets glas. Indeni solarierøret findes der et pulver, som omdanner UVC lyset til synligt lys og UV-lys. Den største del af energien findes i det område, som giver UVA lys. Blot en lille del, ca. 0,7 - 1%, er UVB lys. Det drejer sig om at påvirke balancen imellem UVA og UVB ved at vælge forskellige lyspulverblandinger. Højtrykslamperne fungerer nogenlunde på samme måde. De er væsentligt mindre i størrelse end solarierøret, men har større effekt, som oftest 400 Watt.

Højtrykslamperne har intet lyspulver og de er konstrueret med et glasmateriale, som også slipper de korte, skadelige bølgelængder igennem. Derfor skal højtrykslamperne altid anvendes sammen med det beskyttelsesfilter, som findes i solariet.

I et diagram over et solarierør og/eller en højtrykslampe vil man kunne se, hvilke spektrale egenskaber f.eks. et solarierør har og hvilke egenskaber sollyset har, når det rammer jordens overflade. Et sådant diagram har to akser - en vandret og en lodret. På den vandrette akse angives lysets bølgelængde, der måles i nanometer (nm). Og lysstyrken, der måles i watt pr. nanometer (W/nm), angives på den lodrette akse. På kurverne vil man kunne se, at solariet giver mindre effekt end solen på UVB området og højere på UVA området.

Når huden får ultraviolet lys fra solen eller et solarium, sker der to ting:

UVA lyset gør at man bliver brun med det samme. En lille mængde UVB gør, at der bliver opbygget nye pigmentkorn i huden, der langsomt bevæger sig op mod hudens yderste lag.

Moderne solarier har stærkere UVA lys og svagere UVB lys end solen. Når du solbader i et solarium, kan man næsten se, at huden bliver gråbrun med det samme. Det er UV-lyset, som giver denne direkte pigmentering, der ikke holder farven så længe.

Den pigmentering eller solbrunhed, som holder længe, får man gennem doser af UVB lys (-eller højere doser af UVA lys), der stimulerer de celler (melanocyter), som opbygger nye pigmentkorn (melanin).

Pigmentkornene, der ligger længere nede i hudlagene, er fra begyndelsen lyse. Når pigmentkornene langsomt bevæger sig op til yderhuden bliver de mørkere og får en rødbrun farve. Det tager ca. 3-5 dage for pigmentkornene at bevæge sig opad.

Det er UVA lyset og syren i blodet som gør, at pigmentkornene bliver mørkere. På deres vej mod yderhuden flader pigmentcellerne ud og får en beskyttende funktion.

Samtidigt sørger UVB lyset for, at det øvre hudlag bliver noget tykkere. Man bliver solbrun og huden opbygger sin egen beskyttelse mod UV-lys. Er man solbrændt, burde man holde nogle ugers pause fra solbadning, da huden langsomt bliver lysere og lysere.

Kortfattet: UVB lyset sætter pigmentproduktionen igang og UVA lyset farver pigmentet mørkt. Eftersom UVA og UVB lyset samarbejder, får huden et naturligt beskyttelseslag mod UV-lyset. Pigmenteringen og fortykkelsen af huden er naturens måde at beskytte de underliggende væv på. UVB lyset stimulerer derudover produktionen af "solhormonet" Vitamin D3, der omdannes til kalcium der samtidigt styrker knoglerne. Andre positive virkninger er bedre blodcirkulation, et højere immunforsvar og forbedret iltoptagningsevne.